Hey hvorfor har i ikke sagt noget?

I dag opdagede jeg lige pludselig, og rimelig forsinket, at jeg var kommet til at lave vokalen "Y" blåt i stedet for rødt i mit bogstav materiale.


Som du finder i min butik lige HER.


Jeg har straks rettet det, så du kan nu hente 28 bogstavkort i de rigtige farver.
Du kan selvfølgelig også hente den sorte udgave, hvis du er mere til sort/hvid - lige her.
Og så har jeg opdateret filformatet til pdf'er.


Husk hvis du downloader noget du har et eller andet problem med eller spørgsmål til, så kan du altid sende mig en mail.

God fornøjelse!

TROX kort

Nogle gange når man har gang i lidt for mange ting på een gang, så er der noget der ryger i svinget.
Og jeg har lige opdaget at jeg aldrig har fået lagt link ud til mine TROX kort, som kan købes lige her.

I indlægget "Tal Rundt Om X" har jeg skrevet lidt om baggrunden, for at arbejde med dybden i børns ordforråd, ved at tale rundt om ord og koncepter. TROX kortene bruges til lige netop dette.

TROX står for: Tal Rundt Om X og hvert af de 8 kort repræsenterer en vinkel udfra hvilken man kan tale om et ord eller koncept. Der er: 1. Navn, 2. Udseende, 3. Materiale, 4. Aktion, 5. Dele, 6. Kategori, 7. Placering, 8. Hvad ellers?

Kortene har hver deres farve og en lille illustration som hjælper der gør det nemmere for de børn der endnu ikke er læsere.
 
 
Du bruger kortene som støtte til at komme hele vejen rundt når du Taler Rundt Om X.
X kan være en fysisk ting du sidder med mens du bruger kortene, en illustration eller bare kører legen rent sprogligt.

Du kan tage kortene et af gangen eller hoppe rundt i mellem dem. For nogle børn er det en god ide altid at tage kortene i den samme rækkefølge. Ligesom det kan være en ide for nogle kun at bruge et mindre udsnit af kortene.

Kortene og den samtale de leder til, kan være en fælles samtale, hvor i sammen undre jer, kommer med indput og prøver jer frem. Men de kan også bruges som en mere struktureret leg, hvor den ene part "interviewer" den anden om det udvalgte ord eller koncept, ved hjælp af kortene. De fleste børn synes det er sjovt at skiftes til at have legens roller, men lidt mere usikre børn eller børn med store ekspressive vanskeligheder vil måske i første omgang foretrække at være den der vælger hvad X skal være og "interviewer" den voksne ved hjælpe af kortene.

Hvis du mangler inspiration til hvilke spørgsmål du kan stille for at undersøge X fra de forskellige vinkler, så har jeg lavet et lille inspirationsark, som du kan hente gratis - HER.
Du findes også i en udgave (10 kr), hvor hver spørgsmål er på sit eget farvede kort - HER.

Det er et materiale jeg har været rigtig glad for og bruger flere gange om ugen på den ene eller anden måde. Husk legen ikke kun er en leg med genstande/navneord, man kan sagtens arbejde med ex følelser eller mere avancerede begreber.

Køb TROX kort lige her, via min Selz butik (gratis lige nu).

Og som sagt læse mere om at opbygge ordforråd i indlæggene HER og HER.

Hvis du ikke er tilmeldt nyhedsbrevet kan du blive det lige her ;-)

Lær om de mængder der ligger bag tallene med ugens app Numbers

Det er sjældent jeg betaler fuld pris for apps (se mere her).
Det sker nærmest aldrig, at jeg henter en app uden først at undersøge lidt om den, læse nogle anmeldelser eller i det mindste se nogle videoer.

I går købte jeg en app til 59 kr, så snart jeg opdagede at den var blevet udgivet, uden at undersøge noget som helst om den.

Det eneste jeg vidste var at den hed Numbers, at den udfra app-ikonet så ud til at være til yngre børn og at var udviklet af WeWantToKnow. Og mere behøvede jeg faktisk ikke at vide for at være solgt. SÅ cool synes jeg WeWantToKnows andre apps (DragonBox+5, DragonBox+12 og Elements) har været! Se mit indlæg om DragonBox lige her.

Nu har både jeg og Bjørn på 8 år prøvet Numbers (59 kr) og vi er ikke blevet skuffede.

https://geo.itunes.apple.com/dk/app/dragonbox-numbers/id1005050125?mt=8&at=10lPzD&ct=DragonBoxNumbers

Appen består af 3 forskellige lege med de søde mængde-monstre. Hvert monster repræsenterer en mængde/et tal. Man kan "lægge tallene sammen" ved at fodre monstrene til hinanden. Så når man for eksempel fodre en lilla (1) med en gul (2), bliver de lavet om til en rød (3). Ved at skære monstrene over, deler man mængden op i mindre enheder.

I de legene kan man også løse puslespils-lignene-opgaver, som i virkeligheden arbejder med flere grundlæggende matematiske principper eller stable monstre op til 100.

Det er en super måde at lege med matematik uden at bruge tal. Og på den måde en super legende og lærerig måde at møde koncepterne mængder og matematik.

I morgen skal jeg helt klart have Cleo på 3 år til at prøve den.
Tror bestemt også hun vil synes om Numbers.

Herunder er en den officielle præsentations video.




Sprogillustrationer

I går sad jeg og manglede en visuel repræsentation af sprogets impressive og ekspressive sider.

Samt en visuel forklaring af sprogets 3 dimensioner.

Og jeg kunne simpelthen ikke google mig til en der så rigtig ud .

Så det endte med at jeg lavet dem selv og kom til at tænke på, at der måske også var nogle af jer andre derude der kunne bruge dem.

Så de kan nu hentes gratis i min Selz butik - lige her.

Du får 4 forskellige pdf filer, da jeg har lavet de 3 dimensioner i 3 forskellige versioner med mere eller mindre indformation på.

Husk at der er masser af andre gratis materialer i min Selz butik.
Som noget nyt er de delt op i kategorier så materialer særligt målrettet til logopæder fx er at finde her.

Og hvis der er noget du går og mangler så give lyd, måske er det noget jeg kan lave, elsker en udfordring ;-)

Legendarisk giveaway

Som nævnt i indlægget (her) om Frankas nye runde mini klaver med lys, har FisherPrice været så flinke at sponsorere præmie til en giveaway her på bloggen.

Så ved at deltage i Rafflecopteren nederst i dette indlæg kan du være heldig at vinde et helt uundværligt stykke legetøj. Nemlig FisherPrices legendariske kasseapparat.


Jeg ved ikke hvor mange år det her kasseapparat har været i produktion, men jeg er altså ret sikker på at det var det præcis samme kasseapparat vi havde dengang jeg gik i børnehave. Klare farver, små tykke mønter der kan puttes ned, rulle ud eller samles op fra skuffen.

Kasseapparatet er oplagt til at lege købmand aller butiksleg med - du kan læste mere om hvad det lige præcis er, der er så godt ved butiksleg i indlægget "Butiksleg".

Du bestemmer selv hvor mange lodder du vil have i lodtrækningen. Du kan både få lodder via Facebook og Instagram. Og sidste chance for at deltage er lørdag d.14/11-2015.

giveaway
a Rafflecopter giveaway

1 år (ups!)

I sidste uge blev vores lille Franka 1 år.
Den dejligste lille pige i verden. Altid nysgerrig Altid glad. Altid snakkende. Altid elskelig.

Hun har været SÅ god til at være baby, at man kan blive helt dårlig af at tænke over, om man nu også er så gode forældre som hun fortjener og helt ked af at hun snart ikke rigtig er en baby mere.


For jeg må jo altså indrømme at det er et noget anderledes liv at være barn nr 3 end barn nr 1. Der er nogle hjørner der blir skåret, nogle aktiviteter vi ikke lave og nogle opmærksomhedstyper som vi ikke har samme grad af med barn nummer 3, som med de 2 andre.

Det er tydeligt at der er nogle typer opmærksomhed som Franka får mindre af, men samtidig er det heldigvis også tydeligt, at hun ikke går glip af noget som helst.

Faktisk oplever jeg hun får meget mere ud af at være fri til at opleve og i højere grad del af en flok der passer på hinanden, end hun mister ved at være én i en række. Hun slipper også for den lidt omklamrende nervøse energi jeg tænker der må ha været da vi kun havde 1 barn.
2 granvoksnes mennesker fulde opmærksomhed, håb og bekymring, kan være meget for 1 lille barn.

Derfor føler jeg også godt jeg kan komme man en indrømmelse... Først skal det nok lige siges at vi ikke er mennesker der går vildt meget op i fødselsdage, men.... faktisk havde vi fuldstændig glemt Frankas fødselsdag indtil en af mine veninder skrev "Tillykke med hende" i en sms. Ups! Det resulterede i nedenstående sms til min mand. Jeg var sikker på at det var ugen efter...



Undskyld puslingen!
Og forsinket tillykke Franka!!
(vi holder din 4 års fødselsdag 2 gange, der vil du alligevel sætte meget større pris på det).

Butiksleg

En leg jeg anbefaler igen og igen, er det købmandsleg/butiksleg.
Det kan godt være at der ikke er så mange butikker mere, hvor man kommer ind og ekspedienten siger "hvad skulle det være" osv... men legen holder altså stadigvæk!

Det særlig smarte ved butiksleg er, at man nærmest kan putte lige hvad man vil ind i legen.
Hvis man leger med børn der er vilde med biler kan man lege at man har en butik der sælge biler. Er der et barn der skal øve lyden /s/, kan man sælge forskellige ting man har samlet sammen der starter med /s/. Fortsæt selv med farver, former, dyr eller den klassiske madvarer.

Ligesom de er rig mulighed for at øve tal og ental/flertal når man køber sine varer.
Og ikke mindst, det personlige pronomen "jeg".

Naturlig gentagelse er indbygget i legen uden man overhoved skal tænke over det, fordi det mere eller mindre er det samme der sker igen og igen.
Butiksleg har et par gennemgående sætninger, som er forholdsvis nemme at blive fortrolige med og som kan bruges til at udvide sætningslængden hos de børn som ellers kun taler i 2-3 ords sætninger. Sætninger som: "hvad skulle det være?", "I min butik kan man købe", "Jeg vil gerne købe en...", "Var der ellers andet?" og "Tak for i dag" er oplagte.

Og bedst af alt, så gør den genkendelig form og naturlig turtagning, at selv børn der ellers ikke er meget for at deltage ofte kan lokkes ud af busken. Samtidig med at den tydelige rollefordeling og rige mulighed for brug af modelsætninger også gør det nemmere for de børn, der har det svært ved at finde ud af hvad de skal gøre sprogligt for at "være med" i en leg.

I virkeligheden behøver man ikke rigtig noget særligt for at lege købmand eller butik. I virkeligheden kan du sælge småsten fra indkørslen eller visne blade - legen er den samme.
Men jeg må jo nok indrømme at jeg samtidig er typen der hader at gå ned på udstyr og at det nogle gange altså bare gør legen endnu sjovere.

Legetøj

For et stykke tid siden så jeg denne her SNYLTA markedsbod fra IKEA, som jeg altså godt gad have, hvis vi havde plads til flere ting.

Vi har det klassiske FisherPrice kasseapparat, som jeg kan huske min egen børnehave også havde :D
Det er altid et hit både hos små og der (overraskende) store.

 
 
 
 
Jeg er også lidt en sucker for de små indkøbskurve man kan få med butiksvarer. Så har gennem tiden både købt nogle af dem med plastik varer og dem med de små papæsker med rigtige logoer på, som især Bjørn har synes var rigtig sjove. Herover fra Toys R Us.

Arbejder man i institution kan man få børnene til at tage forskellig emballage med hjemmefra, lukke dem med tape m m og på den måde opbygge en butik med varer som børnene kender.

Apps

Der findes også nogle rigtig gode apps som kan bruges når man lege butik.
En af dem jeg bruge ofte er Toca Store (25 kr). Her skal man først vælge hvilke varer man vil sælge udfra et lille katalog og så er man klar til at lege.

Hvis man vil lave en isbutik så er appen Ice Cream Truck (25 kr) rigtig god

Og hvis man vil fokusere på penge elementet af leget er det gratis iOS app Småpenge (Gratis) eller webappen RegnMedPenge.dk man skal gå efter.

Den sjoveste købmands app jeg har set er klart Storest (25 kr), som man kan bruge på 2 måder.
For det første kan man bruge den som et normalt legekasseapparat, men så kan man også via appen printe en masse små varer med stregkoder ud. De printede varer stiller man op i sin butik, kunderne vælger hvad de vil købe og så kan man skanne varerne ind via kameraret og appen, ligesom om det var et rigtigt kasseapparat i en rigtig butik. Se hvordan det fungere i videoen HER.

 
 
 https://geo.itunes.apple.com/dk/app/smapenge/id839478187?mt=8&at=10lPzD&ct=småpenge
 


Disse apps har jeg forresten puttet på de lister over anbefalede apps der hedder: "Apps til de små 1,5 - 2,5 år" og "Diverse spil".

Lys - Musik - Dans!

Vi har fået en rigtig lille danse baby. Og det er SÅ skønt synes mine gamle danseben :-)

Bjørn har aldrig været den store danser, Cleo har altid været glad for sang og er nu rigtig glad for at danse, men Franka har siden hun har kunne sidde op faktisk danset løs hver gang hun hører nogen form for musik.
Lige meget hvilken musik hun hører drejer hun hoved lytter et sekund og begynder så at rokke. Hun reagerer hurtigt, så hun kan sagtens nå at danse flere gange, hvis fjernsynet er tændt og der kommer en reklameblok hvor nogle af reklamerne indeholde musik.

Hun har faktisk reageret på lyd anderledes end hendes søskende HELT fra starten.
Hendes lokaliserings evne er klart bedre og jeg husker stadig da hun kun var nogle minutter gammel og en sygeplejeske bankede på døren til hospitalsstuen inden hun gik ind og Franka med det samme drejede hoved hen mod døren. Det kan jo ikke passe og jeg var selvfølgelig forholdsvis omtumlet i situationen, men det var altså så overbevisende at jeg bare sad og sagde "så i det, så i det, så i det?" - men det var vist kun mig der så det og kun mig der synes det var SÅ vildt.

 
 http://www.amazon.co.uk/gp/product/B00IWPKFV4/ref=as_li_tl?ie=UTF8&camp=1634&creative=6738&creativeASIN=B00IWPKFV4&linkCode=as2&tag=minkusinmaria-21

Derfor tænkte jeg at Learn with lights piano ville være lige noget for os, da vi fik mulighed for at få sponsoreret et gratis stykke babylegetøj af FisherPrice.

Der er 3 forskellige måde man kan lege med det lille runde "klaver" og Franka synes den er mægtig sjov - stort hit :-)

Men det er ikke kun os der er så heldige at få nyt FisherPrice legetøj, lige om snart lægger jeg nemlig en giveaway op, hvor du kan vinde mit all-time-favorite FisherPrice legetøj.

Nogle bud på hvad det mon er?
skriv en kommentar...


Schleich stop-motion

Sidste år var der en konkurrence, hvortil mig og børnene lavede en lille med nogle af vores Schleich dyr.

 https://itunes.apple.com/dk/app/istopmotion-for-ipad/id484019696?mt=8&uo=6&at=10lPzD&ct=iStopMotion
 https://geo.itunes.apple.com/dk/app/pinnacle-studio-video-editing/id552100086?mt=8&at=10lPzD&ct=pinnacle

Jeg optog de små "scener" med iPadden videokamera, brugte iStopMotion appen (39-79 kr) til stop-motion delene, hvor "dyre-figurerne bevæger sig" og Pinnacle Studio appen (79 kr) til at klippe det hele sammen.


Først lavede vi de små stop-motion film. Talte om hvor dyrene skulle hen og rykkede dem så lidt af gangen, hver gang jeg havde trykket på udløseren og sagde "ryk".  Efterhånden som børnene fandt ud af systemet fik de ansvar for deres egne dyr i scenerne.
iStopMotion er rigtig god at lave stop-motion med, fordi appen lægge det forrige billede "oven i" det billede du er ved at tage. På den måde er det nemt at se hvor meget du rykker figurerne og få et godt flow. Der er også masser af muligheder for at ændre antallet af frames, deres hastighed m m.

Inden vi optog de små scener, hvor børnene skulle sige noget, prøvede vi dem igennem en gang eller 2. Børnene synes at gentagelserne var sjove og Cleo der var lige 3 år på det tidspunkt, var slet ikke til at stoppe igen. Men hun er også vild med alt der minder om at optræde og indstudere.

Da børnene var gået i seng, satte jeg det hele sammen med Pinnacle appen, som jeg synes er forholdsvis nem at finde rundt i og med masser af mulighder, så der nærmest ikke er noget man ikke kan lave.

Du kan se den lille film herunder. Selvom vi kun brugte 1 time på hele processen, så blev vi ganske tilfredse (selvom vi ikke vandt den enorme mængde Sleich-dyr der var på højkant).

  

4 gode børne-app-udviklere

Der er efterhånden helt utroligt mange firmaer er udvikler apps til børn.

Nogle udviklere er kæmpe store med mange ansatte, andre består af én enkelt person der laver det hele selv. Nogle er kæmpe pengemaskiner, andre er mere i kategorien hjertebarn. Nogle lave bare én eller få apps, andre sprøjter apps ud i en lind strøm. Nogle laver kun en enkelt god app, andre gennemarbejder tilsyneladende den ene vildt gode ide efter den anden.

I dette indlæg har jeg samlet 4 app-udviklere, som alle har lavet en del apps, og som efter min mening samtidig nærmest ikke har lavet én dårlig app.

Toca Boca

Mange kender den svenske app-udvikler Toca Boca, som med en rund, glad og dejlig kønsneutral stil har lavet rigtig mange både sjove og gode apps. Efterhånden er Toca Boca blevet en af de allerstørste udviklere af børneapps med merchandise og alt mulig andet fancy. Men det er lykkedes dem at blive ved med at lave gode nærværende sjove apps. Dem som vi har været gladest for har været:


Paint my Wings (25 kr) som er en simpel app hvor man farver en sommerfugls vinger.
Toca Lab (25 kr) der har ramt lige ind i at Bjørn er blevet helt vild med det periodiske system og her kan børn lege med konceptet og systemet på en sjov måde.
Toca Tea Party (25 kr) og Toca Birthday Party (9 kr) som bare er nogle af de allerbedste apps der findes til at få børn til at lege og tale sammen via iPadden.
De 2 Toca HairSalon 1 og 2 (25 kr), men især udgaven hvor man kan sætte sit eget billede ind Toca HairSalon ME (25 kr) har Cleo (og jeg) synes har været sjove. Ikke mindst at se hvor meget vi herhjemme ligner hinanden fysisk. Den lidt androgyne avatar uden alder Toca HairSalon ME laver, ser næsten ens ud uanset om man starter ud med et billed af mig, Bjøn eller Cleo ind.
Toca Builders (25 kr) som fungerer lidt som et mini Minecraft til mindre børn.
Toca Nature (25 kr), en af deres nyeste apps med et lidt andet visuelt look end deres andre apps og et lidt anderledes gameplay.
Toca Pet Doctor (25 kr), hvor du kan lege læge for nogle søde dyr.
Toca Kitchen Monsters (Gratis), som jeg egentlig tror jeg er glad for fordi det var vores allerførste Toca Boca app. Monsterne i appen skal have mad og du kan hakke, stege, blende m m en masse lækker og ulækker mad til dem.

Alle Toca Bocas apps fungerer med iOs, men nogle af dem findes også i Android udgaver.
De fleste af deres apps koster i udgangspunktet 25 kr, men som regel er en af deres apps gratis og de kører flere gange om året med tilbud hvor alle eller specifikke apps koster ex 8 kr.

Via MinKusineMaria's facebookside gør jeg opmærksom på prisnedsættelser på disse og andre gode apps. Så husk at sætte notifikationerne til (sådan her), hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af noget.

MyFirstApp

Hvor de andre udviklere i dette indlæg kan siges at lave apps, der er underholdende og som børnene også lærer noget af - ligesom al anden leg. Så laver MyFirstApp mere lærringsfokuserede apps, der dog også er underholdende før børnene.

Næsten alle deres apps er lavet efter en betalingsmodel, som jeg synes er rigtig god. Deres apps er nemlig gratis at downloade og så får man typisk de 2 første af appens baner som 'prøvebaner'. Hvis det viser sig at man kan lide appen kan man så vælge efterfølgende, via IAP (In-App-Purchase), tilkøbe resten af appens banerne for 25 kr. Så her er der ingen risiko for at købe katten i sækken.
 
 

Både på arbejde og derhjemme, har jeg været rigtig glad for deres apps.

Deres serier (der er 1-3 apps i hver af serierne): Match it up, Series, Families, Sorting game, Build it up, Sort it out og Complete the series handle alle sammen om at sortere, matche og ordne forskellige ting og sager.
Den type opgaver er super gode for ordforrådet, hvorfor de også er listet under apps til "Semantik/Ordforråd"´lige her. Ligesom deres apps Opposites, Whats different og Whats weird.
Appsne, hvor man kan indtale lyd selv er også rigtig smarte: My House, My Scene og My Profession.

Hvis man, efter et par prøve baner, ved at man gerne vil købe den fuld version af flere af deres apps, kan det betale sig at købe deres bundles: TeachersPack 1 /279 kr) eller TeachersPack 2 (279 kr).

En del af deres apps fås også til Android, se hvilke her.

Sago Sago

Ligesom med Toca Boca og MyFirstApp er nærmest alle de apps udvikleren Sago Sago laver rigtig gode.
Sago er placeret i Canada, men er ejet at svenske Bonnier Group ligesom Toca Boca.

Allerbedste app synes jeg er Pet Cafe (25 kr), hvor man kan lave nogle små opgaver med de små Sago Mini figurer (katten, hunden og fuglen) der omhandler mad og så Sago Mini Doodlecast (25 kr) som jeg bruger til undervisning.

Alle Sago Sago's apps er i samme tegnestil og stemning, samt et gameplay der minder om hinanden. Bestående af (meget) små universer, hvor man kan bevæge sig rundt og lave simple opgaver igen og igen - lige noget for de små børn. Derfor kan du evt starte med at hente Ocean Swimmer (gratis) som er gratis, Monsters eller Mini Friends (som begge stadig er gratis, fordi de fornylig har være Apple Editors choice!) og se om man kan lide dem og så evt hente nogle flere.


Udover Pet Cafe, Ocean Swimmer og Monsters har vi også Forest Flyer (25 kr) og på min ønske/overvågningsliste er både: Mini Toolbox (25 kr), Fairy Tales (25 kr), Road Trip (25 kr), Bug Builder (25 kr) og Space Explorer (25 kr).

Sago Mini's apps kommer også i såkaldte bundles (app-pakker), hvor man sparer penge ved at købe flere apps på en gang. Prisen kommer ned på ca 15 kr pr app med Sago Mini Startpakke med 4 apps (til 59 kr), Sago Mini Playtime Bundle med 5 apps (79 kr) og Sago Mini Fantastiske 8 med 8 apps (119 kr).

4 af Sago Sagos apps fås også til Android, se dem her.

Bamba

Bamba har ikke helt ligeså mange apps som de andre 3 udviklere, men de har nogle ganske udmærkede apps med mange timers leg i og ofte til en god pris.

Da Cleo var ca 1,5 år begyndt på spil som Bamba Burger (gratis), som jeg dog har valgt at liste på app anbefalingslisten for børn der starter ved 2,5 år "Diverse spil - til børn (fra 2,5 år).
Her laver man sin egen burger udfra forskellige valgmuligheder og samme koncept har Bamba i flere af deres apps som: Bamba Ice-cream (gratis) , Bamba Pizza (8 kr) og Bamba PostOffice (8 kr).

mzl.jtgyewxf.pngmzl.vzizvwnb.pngmzl.rngbzpom.png

Den eneste af Bamba's apps der findes til Anroid er Bamba Burger (gratis).

De apps jeg har fremhævet i dette indlæg har jeg puttet på lidt forskellige af app anbefalingslisterne du finder lige her.

Skriv gerne en kommentar til dette indlæg med din ydnlings app-udvikler.
Er der nogen du har rigtig mange fra?

Multiple Oppositioner Matrix

 http://selz.co/1PrMAXn
For et stykke tid siden lagde jeg min Minimale Par Matrix ud (se indlægget HER) og nu er turen kommet til mine Multiple Oppositioner Matrix.

Denne matrix har været lidt sværere at finde på en god opsætning til.
Den kræver også lidt mere forklaring inden du kan bruge den.

Tilgengæld er den bare SÅ god at have synes jeg, da de multiple oppositioner bare er endnu sværere at finde på end minimal parrene.

Ligesom med de minimale par er Lynn Williams bog "Interventions for Speech Sound Disorders" et godt sted til information omkring interventions metoden. Men denne lille guide synes jeg også er udmærket opsummering.

Ligesom med de minimale par har jeg lagt en kopi af mit excel ark i Google Docs.
Så du kan sende mig en kommentar, spørgsmål eller anden feedback direkte i arket.

Du får adgang til arket i GoogleDocs via et link. Linket får du når du henter DENNE fil via min Selz butik, hvorved du automatisk bliver skrevet op til mit nyhedsbrev (du kan til enhver tid afmelde dig igen med 2 klik).

Se videoen herunder hvordan du finder frem til et ord-sæt du kan bruge til lige netop de mål-lyde du har brug for.



Og hvis du har en rettelse, eller endnu bedre nogle ideer til multiple oppositioner jeg kan tilføje til min matrix (vil helst have at der er minimum 4 ord i ordsættet), så modtages de med kyshånd!
Du sender mig bare en besked for eksempel via GoogleDocs kommentar funktion, som du kan se hvordan du finder i videoen her.

Husk, hvis der er et enkelt fonem der mangler et ord med for at fuldende dit ord-sæt, så kan du bruge et non-ord og opfinde en figur, som så hedder det non-ord der dækker dit fonem-hul i ord-sættet.
Samt at det altid er en mulighed at bruge 100% non-ord i stedet for rigtige ord (med de forskellige fordele og ulemper non-ord har).

Materiale til træning af
nutid og datids endelser

I dag vil jeg gerne dele endnu et lille materiale jeg har haft brugt til at træne forskellige morfologiske konstruktioner.



Det handler om udsagnsord og jeg har samlet nogle illustrationer af forskellige udsagnsord som børn kender.

Illustrationerne har jeg sat op så de bliver til små kort i min standard størrelse (5,5 x 5,5 cm).

Så passer de nemlig ned i mine lækre opbevaringsbokse (se dem i indlægget her).

Under hver illustration har jeg skrevet hvad det skal forestille i navneform.

Kortene kan hentes gratis via min Selz butik. findes ikke længere i denne simple version, men en mere omfangsrig version med blå kan kan købes HER (update 2023)

Kortene dækker både ord som er:

  • Regelmæssige/svagt bøjede udsagnsord der får en af følgende endelser i datid:
    -ede (vent+ede), -te (læs+te) eller -de (hav+de).
  • Uregelmæssige/stærkt bøjede udsagnsord der får enten et -t i enden (finde-fandt) og/eller ændring inde i ordet i stedet for endelsen (drikke-drak) i datid.
Nogle af siderne har kun s/h illustrationer andre er i farver.

Du kan bruge kortene på mange måder, du kan for eksempel:

Printe 2 kopier af kortene og bruge dem til vendespil eller andre spil der kun kræver 2 ens brikker for at spille (se indlæg her - kommer snart).

Bruge dem til at øve sætninger med "jeg".

Bruge dem som udgangspunkt for at tale rundt om et ord (se mere om at tale rundt om i indlægget her).

Eller det som jeg personligt har brugt dem mest til... Træne nutids og datids endelser.

Her har jeg ofte brugt en baggrund/sætnings skabelon som du også lige kan få med.
Den er gratis HER.

Den består af 2 afdelinger - øverst er nutid og nederst er datid.
Og ja det er ALLERBEDST at lave denne aktivitet dagen efter det har regnet eller i det mindste i solskin, da det støtter barnet i forståelsen af i dag og i går, som ellers kan være overraskende før selv for forholdsvis store børn.

På linien skriver man barnets navn og så vælger barnet selv et udsagnsords kort, lægger det i nutidsrammen og siger sætningen: "I dag går Pernille". Herefter rykkes kortet ned i datidsrammen og barnet siger nu sætningen: "I går gik Pernille".
Nogle gange giver det mening at lave en masse nutidssætninger før man går til datid, lave en masse datidssætninger for at synligøre systemet, holde sig til et mindre antal udsagnsord (reglmæssige eller uregelmæssige) og skiftes til at sige de forskellige dele.