Hjælp mig på YouTube

Jeg vil rigtig gerne lave mere logopædisk indhold på YouTube. Men jeg har brug for din hjælp!

Ofte synes jeg, at det er sjovere at lave videoer og materialer, end at skrive tekster her til bloggen (det kan I måske fornemme), men også fordi der er mange ting, som bare er nemmere at forstå når man hører/ser det end når man læser det.
Derfor har jeg på det seneste været mere aktiv på min Instagram og YouTube kanal, hvor jeg både har videoer med:

  1. Meget logopædisk indhold/information til andre logopæder
  2. Logopædiske videoer til forældre og andre professionelle
  3. Videoer man kan bruge sammen med børn logopædisk
  4. Eksempler på logopædiske praksis 
  5. Videoer på dansk til børn
  6. Videoer med sjov og ballade, som fx de smagstest jeg laver med mine døtre

Det jeg har brug for hjælp til:

Jeg ved (fordi I skriver det til mig :-)), at der er rigtig mange af jer som godt kan li at se de videoer jeg deler.
Stille og roligt har min YouTube kanal arbejdet sig op imod det gyldne antal af: 1000 subscribers og 4000 sete timer på min kanal indenfor 365 dage. Lige netop dette antal timer og subscribers (abonnenter) er noget særligt, fordi det er det antal YouTube kræver, for at jeg kan ansøge om selv får kontrol over reklamerne på min kanal
Og jeg kunne rigtig godt tænker mig, selv at bestemme hvilke videoer der kom reklamer på (i stedet for nu hvor det er noget YouTube bestemmer), bestemme hvor mange reklamer og om de ligger i starten eller midt i videoerne (det bestemmer YouTube lige nu) og få en %-del af indtægterne fra reklamerne (lige nu får YouTube nemlig alle indtægterne og jeg får intet). Selvom det er ganske små beløb man kan tjene, når man trods alt ikke har flere views end min kanal har, så er det stadig mere end 0 kr. Hvilket altid er rart når man ellers deler meget gratis.

Hvorfor nu?

Fordi det over de seneste år stille og roligt er gået i den rigtige retning med både abonnenter og watch timer, så har jeg egentlig været fint med at jeg først ville kunne ansøge om kontrol om 1-3 år. For det lå jo der ude i horisonten. 
MEN nu har YouTube lige ændret deres regler, så man fra det nye år (2027) ikke længere skal have 4000 "watch hours" per 365 dage, men 8000!!!

Dette er så højt et antal timer, at det er urealistisk, at jeg nogensinde kan nå det, med min dansksprogede rimelig nichede uprofessionelle kanal målrettet personer, som ikke bruger hele deres liv på YouTube (ligesom visse andre kanalers målgrupper).

Derfor er det vigtigt at jeg når det inden nytår, for at sikre mig at jeg kan nå ansøgningsprocessen og sikre mig reklamekontrollen mens vi stadig er på de gamle regler og inden det bliver umuligt for en kanal som min.

Det jeg gør nu..

Derfor førsøger jeg de næste pr mrd at gå all in, på at få flere watch hours på min kanal inden jul.
Derfor beder jeg om hjælp til at komme i mål.
Derfor kommer jeg til at lave ekstra mange videoer, både med logopædisk indhold og mere generelle videoer.
Og jeg kommer til at fortæller jer ekstra meget om dem det næste stykke tid, men jeg lover at stoppe igen efter nytår :D 

Sådan kan du hjælpe mig!

Du kan hjælpe meget nemt :-) 

Fortæl YouTube algoritmen at mine videoer er nogle du gerne vil se. Det gør du ved at se mine videoer. Herunder kan du få ideer til hvor du kan starte... Det hjælper både fordi det giver watch hours, men også fordi det øger chancerne for at YouTube forslår mine videoer til andre der minder om og dig (algorytmisk set).

Fortæl YouTube algoritmen, at du godt kan lide at se mine videoer. Det gør du ved at give dem likes/thumbs up, skrive kommentarer og se mere end 1 video i træk. Det øger chancerne for at YouTube tænker det er video af god kvalitet og foreslår min video til flere personer.

Fortæl YouTube at du gerne vil se flere af mine videoer - det gør du ved at blive abonnent HER.
Så vil du få foreslået flere af mine videoer og hvis du slår notifikationer til kan du få besked, hver gang jeg lægger en ny video ud, som du måske vil se.

På mine socialemedier kommer jeg også til at lave en serie korte videoer med ideer til hvordan du kan hjælpe. Dem finder du samlet her: Instagram serien HER, Facebook serien HER og YouTube serien HER

Ideer til hvad du kan se:

  • Er du logopæd - så kunne min ferie med information specifikt målrette logopæder være noget
    Især for logopæder Playlisten HER
  • Er du forælder, pædagog eller lærer - så har jeg samlet en playliste specifikt til jer HER 
  • Har du børn kan du måske få dem til at se nogle af mine videoer målrettet børn:
    HER læser jeg bøger for børn i børnehave alderen
    HER har jeg rolige videoer til små børn, med fx tegne lege
  • Er du en småbarns familie kan du måske finde noget inspiration i mine videoer fra helt normal hverdag HER eller fra mine opskrift videoer, hvor jeg laver mad med børn HER
  • Savner du lidt brætspils inspiration, så har jeg en playliste hvor jeg viser gode spil. Gennemgår de officielle regler og de regler jeg bruger + hvordan jeg bruger spillene logopædisk HER 
  • Vil du vide hvilke købe cookies er de bedste eller et eller andet andet madvarer. Så se mine smagstests videoer som jeg laver med mine døtre HER 
  • Jeg har lavet en "Hjælp Maria" Playliste. Hvor jeg har samlet alle mine længste videoer, så du bare kan tænde for playlisten og så se der ud af... Der er video om lidt af hvert, logopædisk og ikke logopædisk. Det er 120 videoer med en samlet spille tid på noget jeg ikke kan regne ud :)
    Hvis du klikker på de 3 små prikker og så 'bland'. Så får du dem i tilfældig rækkefølge. HER

Log ind på YouTube og bliv abonnent/subscriber lige HER 
Og hvis dine børn/partner/søster/kollega også kan overtales til at abonnere, så gør endelig det.

Se så meget på min kanal som du orker. Og måske endda lidt mere end du orker, du behøver ikke lytte konstant jo, man kan altid spole tilbage og se det igen :D

Fortæl andre om min kanal ved at dele links og foreslå videoer til dem

På forhånd tak! 

Gratis webinarer (hvem vil ikke gerne have det)

Jeg ha fornylig opdaget et nyt sted, hvor man kan få logopædisk inspiration helt gratis.

For efterhånden et lille årti siden startede SLP summit (se blogindlæg HER). De kører stadig og hvert år er der i al flad 1-2 gratis webinarer jeg synes er interessante.

 

Men nu har jeg så lige opdaget; myAbleU har gratis online webinarer med masser af fine ting til logopæder. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor ofte der kommer nye kurser, men det er helt sikkert et bagkatalog jeg lige skal dykke lidt ned i.
Firmaet som står for siden er AbleNet, som laver lidt forskelligt indenfor AAC/ASK verdenen og mange af kurserne har også en AAC/ASK vinkel, men slet ikke dem alle.

 

Fornylig blev jeg spurgt om hvor jeg finder min inspiration henne.
Og svaret er både ret irriterende/generelt og ret præcist/konkret: Alle mulige steder. Det gælder mest om at holde øjne og øre åbne. Og så huske at reagere når man ser noget interessant. For hvis man ikke gør det med det samme eller i al fald sætter tid af med det samme så glemmer man ofte at vende tilbage.

Helt praktisk følger jeg en masse logopæder og universiteter mm på især instagram (men også YouTube & TikTok). Og så melder jeg mig også gerne på nyhedsbreve for det ene og andet. 

Hvis du gerne vil modtage mit nyhedsbrev, hvor jeg forsøger at sende lidt inspiration og information 1-2 gange om året. Så gør du det lige HER.

Og hvis du gerne vil høre fra mig lidt oftere, så er det helt klart via abonnement på YouTube (HER) og Instagram (HER) at du skal skrive dig op.

Hvis man vil er man selvfølgelig også velkommen til at gøre alle 3 ting ;-) 

Spil reinforcers - jeg godt ka' li'...

Ovre på min YouTube kanal har jeg startet en ny videoserie der hedder: Spil jeg godt ka' li'

Du finder playlisten lige HER, hvor der langsomt vil blive tilføjet nye videoer med nye spil - som jeg godt ka' li' :D

I videoerne forklarer jeg hvad jeg godt kan li' ved spillene, hvordan man spiller dem både efter de officielle spilleregler og efter mine egne regler og hvorfor jeg ændre reglerne. Hvis det er et spil jeg bruger logopædisk (spoiler alert; det er de alle sammen) så forklarer jeg også hvordan jeg gør det.

Mange af spillene bruger jeg som reinforcers. 
Det vil sige motivation eller et lokkemiddel der overbeviser et barn om at gøre et eller andet. Jeg bruger især reinforcers i den intervention jeg laver for udtalevanskeligheder, hvor man forsøger at få barnet til at producere lyde på måder eller kontekster barnet ikke er vant til - hvilket ofte kræver mange forsøg og mange gentagelser når det først lykkedes for at opnå generalisering. Disse forsøge eller gentagelser kalder man 'dosis'. Nogle gange anvender jeg reinforces med høj frekvens (hvor barnet fx får en reinforcer efter hvert forsøg) andre gange reinforces med lav frekvens (fx når vi har lavet hele opgaven færdig, så får barnet reinforceren). Nogle spil lægger op til brug ved høj og andre ved lav frekvens. Og hvornår, hvilken af de 2 forskellige slags reinforces er bedst, kræver en lidt længere forklaring der må komme en anden gang.

 

Når jeg laver intervention for andre sproglige områder end udtale (fx ordforråd mm) bruger jeg sjældnere reinforces, men forsøger i højere grad at motivere barnet indbygget i aktiviteten. Men lige med udtaler er der altså bare grænser for hvor motiverende den type løsrevede fra anden mening øvelser der er behov for i et så forholdsvis højt et antal gentagelser, kan være.

I den første video, fortæller jeg lidt generelt om hvordan jeg bruger spil, hvordan jeg får fat i super billige spil og hvad min generelle spilfilosofi går ud på - lige HER

Hvis du har et spil hvor reglerne er blevet væk eller som du gerne vil bruge logopædisk, så skriv til mig. Det kan være det er et jeg har på lager.

Hvis du har et yndlingsspil, som du tænker jeg ikke kan leve uden, så må du også gerne skrive til mig.

Se med HER 

 

Tilstedeværelses-skilt

Dette skoleår skal jeg, på mit kommunale talehørekonsulent ansættelse, sidde på 2 forskellige kontorer, som jeg på forskellige måder deler med forskellige mennesker.

Hvilket har gjort at jeg lige har skulle forholde mig til og aftale hvordan indretning og diverse rutiner skulle være.

På det ene kontor blev vi enige om at vi manglede et skilt det kunne signalere om man måtte gå ind på kontoret eller om vi var optagede. Og som var forholdsvis neutralt og forståeligt af både læsere og ikke læsere. 

Derfor lavede jeg et skilt, som blev super fint, hvis jeg skal sige det selv.
Derfor har jeg lagt det ud i min butik, helt gratis.

Du finder det lige HER

Når du henter skiltet, for du både en pdf, som er lige til at printe OG en power point udgave, så du kan ændre teksten eller farven, hvis du har brug for dette.

God fornøjelse og del gerne et billed med mit tag eller send et billede direkte, hvis du bruger skiltet. 



Til de nye (og gamle) børnelogopæder

Nu starter børnelogopæd-året, (PPR året går både fra august til december OG fra januar til juni) så det er nu hvis du skal udnytte lidt fresh start effekt (som du kan høre mere om i fx denne podcast).

Her godt i gang med mit andet årti som børnelogopæd, synes jeg efterhånden jeg er ved at have styr på det grundlæggende. Først nu? Ærlig talt...Ja. 
Men jeg tænker at det måske er en god anledning til et blogindlæg til dem af jer som er helt nye børnelogopæder. Så her er lidt opmuntring, anbefalinger og realisme. For det kan være noget af en mundfuld at være starte sit arbejdsliv.

Føler du stadig du er ny? og har du et spørgsmål eller en kommentar, så skriv gerne :)  

Er du ved at være "gammel i gårde"? så tænker jeg at der måske kan være lidt i dette indlæg for dig alligevel, er du enig? 

 

Efter jeg havde været ansat som PPR logogopæd i 6mrd, følte jeg nok, at jeg havde styr på det mest basale. Efter nogle år tænkte jeg, at nu havde jeg ligesom set årene rulle nok til at have en fornemmelse af hvordan højvande og lavvande så ud. Og kunne minde mig selv om, at når man følte man havde svært ved at svømme frem af, kunne være det bare var fordi der lige nu var mange bølger og ikke fordi jeg havde helt glemt hvordan man svømmede. 

Omkring 8-10 år inde begyndte det at blive tydeligt, at alt lidt kører i sæsoner og perioder, med en nærmest pendulsvingene kvalitet i sig. Børn, kollegaer, ideer, trends, ord og koncepter kommer og går - og kommer igen i nye forklædninger. Og på en eller anden måde føles den indsigt nærmest i sig selv, som definitionen af at blive gammel :-D

Når man blir gammel får man på den positive side erfaring og et overblik, der gør man automatisk er lidt mere tilbagelænet og der skal mere til at "ryste båden". På den negative (eller måske mere bare den besværlige), side skal man måske lidt mere aktivt tvinge sig selv til at "ryste posen" og være obs på ikke at tilbagelænetheden ikke bliver til uengagerethed. 
Men hvis jeg skulle vælge ville jeg klart vælge der, hvor jeg er nu end der hvor jeg følte mig da jeg startede som ny. 
Det var opmuntringen til jer nye; Hvis du synes det er svært. Så bare bliv ved stille og roligt derud af. Det bliver klart lettere med tiden. 

Dog tror jeg aldrig nogensinde det bliver decideret let at være børnelogopæd. 
For selvom man kan føle man har set det meste. Betyder det ikke at der hvert eneste år ikke dukker børn op hvor jeg tænker "det her har jeg ikke prøvet før, hvordan i al verden skal jeg hjælpe her?". Det kan være noget så simpelt som et fonologisk mønster jeg aldrig har set før. Nye typer eller underkategorier vanskeligheder, graden af vanskeligheder og især velkendte vanskeligheder som bare forekommer i en kombination (af andre vanskeligheder, personlighed eller situation) jeg ikke har set før, og som derfor kræver noget andet.

Og det er nok her anbefalingerne starter...

Indsaml data > dan en hypotese > sæt et mål/læg en plan > vælg en metode/strategi og nogle delmål > sæt i gang > bliv ved > start forfra. Det er nærmest sådan alt kører. Hvis du som børnelogopæd (eller menneske) bliver i tvivl, så find ud af hvad du er nået til og hop på sporet der. Forny så jeg denne her infographic, det også lidt siger det samme.


Snak med dine kollegaer! Både i de uformelle rum, men også om de opgaver du og de står med (eller i). 
Snak med dem når du er ved at drukne, men gerne også lidt før.
Det gælder både i forhold til de mere rene logopædiske, men i høj grad også det som ligger rundt om din kerneopgave. Hvilket leder os over i noget om realisme... For en del af det man laver som logopæd er desværre ikke altid det vi selv ser som vores kerneopgave. Og selv inden for dine kerneopgaver kan det nogle gange være svært at finde rundt i hvad man "burde" gøre. Min vej i dette har været at gøre 2 ting: 

  1. Acceptere at noget, som måske ikke burde være min opgave, bare alligevel ender på mit bord (som når jeg agerer flyttemand, IT-service eller rådgiver forældre om blestop) fordi det simpelthen bare er et ægte og ærligt behov, der bare ikke har andre steder det kan lande - og så få det overstået hurtigst om nemmest muligt. Se det som en lille pause/overspringshandling og sørg for at fortælle mennesker du står overfor, hvornår du forlader din faglighed. Jeg gør det ved at indlede med sætninger som "Det ligger uden for det logopædiske fagområde... Det er min helt private erfaring at... Det er i udgangspunktet ikke det jeg er ansat til...". Og hvis det er tilbagevendende, så tal med din leder om det er den rigtige brug af din resurse. 
  2. Afslå at lave opgaver, som ikke giver mening, både af logopædisk og ikke logopædisk art. Selvfølgelig skal du lige afklare, om noget umiddelbart meningsløst måske alligevel giver mening, hvis man ser det på en anden måde (det er her snak med kollegaer kommer ind igen). Men hvis det ikke er tilfældet kan du indlede med sætninger som: "Det ligger uden for mit logopædiske fagområde... Det er desværre ikke noget jeg har mulighed for... Min arbejdsopgave er..."

Som logopæder er vi lige nu heldige at have lav arbejdsløshed. Det er vigtigt at vi ikke glemmer at brug dette faktum til noget positivt.

Hvis du kan komme til at se kollegaer arbejde, så gør det! Man får ALTID noget ud af det. Man ser ting som man slet ikke ville have fantasi til at spørge om og som de ikke ville tænke på at nævne.
Uanset hvor lang tid man har været børnelogopæd.

Husk at kigge tilbage. Det er især når man kigger tilbage, at man kan se hvor langt man er kommer.
De børn jeg lærte at kende som de første da jeg startede som børnelogopæd, er efterhånden blevet voksne. Og jeg har haft kollegaer der har undervist børn, hvis forældre de også har undervist (DLD har det jo med at løbe i familier) det er ret vildt. Der er ikke noget bedre end at løbe ind i et barn, forælder, lærer eller pædagog som kan fortælle, hvordan livet er landet for et barn man har kendt. Hvad er gået som forventet, hvad er ikke, hvordan spillede ting sig ud og hvorfor. Jeg elsker det fordi det både fordi det giver lidt samme fornemmelse som når der er kommet et nyt afsnit af en tvserie man elsker. Men også fordi det langsigtede perspektiv er en vigtig rettesnor, for de opvejninger, prioriteringer og beslutninger man tager som børnelogopæd. Hvad var spild af tid at bekymre sig om og hvad skulle man ha fokueret meget mere på.

Vær realistisk når du sætter tid af i din kalender til dine opgaver. Undersøg hvilke ting du er tidsoptimist omkring og hvornår du faktisk kun er 10min om noget når du først kommer i gang.

Lav oversigter, brug farvekoder og hvad end sortering der gør du kan få ting ud af hovedet, så du får plads til at tænke og slappe af.

Det er ikke alt vi som logopæder kan fikse. Nogle gange er logopædrollen en helterolle, som kan hjælpe med at få vanskeligheder til at gå væk eller blive uproblematiske. Men nogle gange er logopæden mere den person man er sammen med, mens det er svært. Som hjælper ved at finde ud af hvad man skal være opmærksom på og hvad der kan hjælpe når situationen er som den er. Vanskeligheder som ser ud til at forsvinde kan dukke op i nye forklædninger. Derfor er det måske bare ikke så vigtigt at lære at sige ord der starter med /s/, som det fx er at lære, at; Man kan få hjælpe af andre mennesker, hvis man synes noget er svært. Man kan øve sig og blive bedre til ting.

Nøjes med at sætte dig ind i de metoder og tilgange du har brug for til de sager du har lige nu. Både så du ikke spilder tid på noget du måske aldrig får brug for (fordi du ikke møder lige den type børn eller metoden blir forældet inden) og så du har nogle virkelig mennesker at afprøve det nye på, så er det nemlig meget nemmere at huske.

Efterhånden som du blir mere erfaren, kan du måske have mere selvvalgte fokusområder. Hvert nytår (ja både i januar og august) vælger jeg et eller andet område, emne, koncept, situation eller metode som jeg vil udbygge i år. Min skønne mere erfarne (men ikke ældre) kollega Stine (som har Sprog og Samspil HER) fortalte mig nemlig engang om, hvordan hun kunne læse sine gamle logopædiske vurderinger og tænke; "Nå, den var den periode hvor jeg gik herre meget op i pragmatik. Og denne her var da jeg lige havde opdagede det her ord".

Hold dig rimelig stramt til metoder de første gange du prøver dem. Nogle gange er det de elementer som man ikke helt ser meningen i man ender med at blive gladest for. Og når du ægte kender en metode kan du bedre bruge din kliniske dømmekraft til at vurdere, hvornår det evt er hensigts mæssigt at ændre på en dosis eller præsentation form eller andet. Og hvis du starter med en nedskaleret version (hvilket man godt kan være fristet til i en travl hverdag), lærer du aldrig en metode at kende.

Samtidig skal du ikke være bange for at skære genveje eller hoppe over hvor gærdet er lavest. Alt andet ville da være fjollet, hvis man virkelig kommer det sted hen og det er det man ønsker. Men det kan være svært da næsten alle audiologopæder er ekstremt søde og ordentlige mennesker, der heller dobbelttjekker, bider det sig, undværer og udglatter. Hvis du også er en af dem så læg især mærke til den sidste anbefaling...
Samtidig med det... må du acceptere at ting tager længere tid når man er ny. Det er ok. Og hvis andre ikke er ok med det, så skal du hellere bruge din tid på at forklare dem, hvorfor det er sådan det er end at forsøge at være hurtigere end du kan. 

Sidste anbefaling

Gør hvad du skal, for at finde ud af hvad du er for en person. 
Hvad er nemt for dig, hvad er svært for dig? Hvor er det en fordel, hvor er det en bagdel? Og hvad vil du gøre for at hhv udnytte og veje op for dette faktum? 
Hvad kommer du hele tiden til at gøre? Hvad er din grundtendens? Og hvordan skal det påvirke din forståelse og dine handlinger? Hvornår skal du gå med og hvornår skal du øve at gå imod?

Det var grænsende til noget meget generelt, filosofisk og næsten uforståeligt, så jeg tror det er her dette blogindlæg stopper - men jeg håber det alligevel gav lidt inspiration og retning.

Skriv hvis du har nogle spørgsmål - ung som gammel, nyuddannet og pensioneret :-) 

Bedste Mors / Fars dag

Tilbage i 2015 fik jeg en herre god ide.
I anledningen af fars dag lavede jeg et lille interview med en dengang 7,5årig Bjørn og 3,5årig Cleo om deres far. Hvilket blev til blogindlægget HER.

Året efter lavede jeg det så omvendt på mors dag, hvor Adam interviewede børnene omkring mig. Hvad de sagde den gang kan du læse HER.

 

Planen var at gøre det løbende med et par års mellemrum. For at se hvad der ændrede sig hvad der ikke gjorde og for at kunne få indblik i hvad børnene gik og tænkte om os.
For eksempel er det noget af en opdagelse at finde ud af hvad børnene tror vi går op i og hvor meget det betyder at man leger sammen (se også HER)

Men så i 2020 opgraderede jeg lidt og optog det hele på video. Jeg gemte bare videoen, så jeg har faktisk ikke set hvad børnene svarede den gang, før nu her hvor jeg skulle klippe den nye video.
Sidste år satte jeg nemlig Adam til at stille alle spørgsmålene igen for rullende kamera på mors dag, til en nu 15,5årig Bjørn, 12,5årig Cleo og 9,5årig Franka. For at jeg på mors dag i år kunne klippe en video sammen med svarene med 4 års mellemrum.

Det er super sjovt og interessant at se, så jeg kan virkelig anbefale det til alle der mangler en mors eller fars dags gave.

Du kan se videoen HER

Og du kan downloadede spørgsmålene lige HER i min butik, hvis du vil lave en rigtig god mors / fars dags gave!


 

Nyt i MinKusineMaria's butik

Jeg prøver noget nyt... 

Hvis du læse dette på min blog, så kender du sandsynligvis min lille online butik, hvor jeg i en del år har haft delt mine digitale materialer. Der er enormt mange pdf'er, worddokumenter, billeder m m som du kan downloade og bruge på forskellig vis.

Men de sidst par år har jeg også gerne ville prøve at sælge nogle fysiske produkter, jeg har bare ikke kunne overskue hvordan det skulle fungere med forsendelse og varelager (og alt mulig andet).
Det er nemlig meget ofte, at I skriver til mig og spørger; hvor jeg har købt det ene eller andet. Det er ikke altid jeg lige kan huske det og tit er det ikke muligt at købe de forskellige ting jeg bruger mere. Uanset hvad har det virket lidt uoverskueligt for jer som har spurgt.

Derfor har jeg af flere omgang tænkt at det ville være meget nemmere, hvis jeg bare havde min egen butik, hvor jeg solgte nogle af de produkter som jeg selv er rigtig glad for.
En butik med lige de ting jeg føler man ikke kan leve uden.

Og nu prøver jeg det altså af, med nogle udvalgte produkter det næste års tid....

Varerne er mest tiltænkt logopæder, men forældre og andre som arbejder med børn er bestemt også velkomne til at handle os mig :-)

Bestilling skulle fungere ligeså nemt som det plejer at være i min butik. Men giv mig lige lidt tålmodighed her i starten, mens jeg lige finde ud af hvordan min rytme med at sende ud osv skal være 😄 Derfor starter jeg også med at afsløre produkterne lidt af gangen.

Du kan enten få sendt din pakke med Dao til en pakkeshop i nærheden af hvor du bor (det koster 45kr i porto) eller du kan afhente din pakke hos mig i Nordvest. 

De nye fysisk produkter kan du finde HER, og der vil løbende komme flere til...
I starten vil mit lager være meget begrænset, så der blir nok forholdsvis hurtigt udsolgt. Skriv endelig til mig, hvis der er noget som er udsolgt som du rigtig gerne vil købe, så jeg har en ide om efterspørgslen og hvad jeg skal bestille igen...

 

I videoen HER kan du se de produkter jeg starter med i Maj 2025 

Gratis MKM-probeord via Bitsboard appen

Update: der er noget med brugerne der drille lige nu, jeg har kontaktet Bitsboard og afventer….

Hvis du har den betalte/ikke gratis version/PRO versionen eller abonnement på appen, så ser det ud til at virker, men med den gratis app og ikke er en bruger som en superbruger har oprettet (som er det jeg gør med mine elever) er der desværre noget i vejen lige nu :-( 


Der er en app som jeg efterhånden har brugt logopædisk i over et årti (vildt alligevel?) og STADIG er rigtig glad for. Det er jeg fordi den opfylder et behov, som jeg sagtens kunne få dækket på en anden måde, men bare ikke ligeså godt. 

Appen er Bitsboard og behovet er for probeord til fonologi-indsats.
Hvis du ikke kender til hverken Bitsboard eller probeord, så forklarer jeg det lidt længere nede i dette blogindlæg. Men nu vil jeg lige starte med det nye jeg har lavet til Bitsboard.

Jeg har nemlig endelig fået lavet en lille video instruktion i hvordan du får adgang til alle de boards med fonologiske probeord jeg allerede har lavet i Bitsboard.

Den kan du se lige HER

Og når du nu alligevel er inde på min YouTube kanal, så huske lige at subscribe.

Probeord

Er de (typisk 10 stk) ord, som jeg får de børn jeg kender med udtalevanskeligheder til at producere, både før, under og efter et interventionsforløb og efter undervisningspauser.
Jeg gør det for at holde styr hvordan det går med at producere et bestemt fonem i en bestemt position. Og dermed bedre kunne tage beslutninger omkring den videre intervention.

Man kan tage sine prober på mange måder, alt efter hvor smal (narrow) eller bred (broad) generalisering man ønsker at monitorere.
Jeg anvender som regel utrænede imiterede prober på ordniveau med diverse fonemer i hhv ordinitial, stavelsesinitial, stavelsesfinal og ordfinal position. Både fordi, at det er det jeg synes fungerer mest effektivt og fordi det er ved denne elicitation at jeg efterhånden har en rigtig god fornemmelse af hvornår træningen skal bevæge sig videre og forudse hvordan det vil gå med den videre (bredere) generalisering ind i sætninger og spontantale mm. 

Det foregår ved at jeg i min Bitsboard app finde det board med ord/billeder der har det fonem i den position jeg ønsker at se eksempler på. Jeg "spiller" dette board i Flashcard mode. Og hvis jeg ønsker at proberne skal være spontant benævnte, så slukker jeg bare for lyden. Barnet kan selv bladre igennem billederne og producere ordene.
Imens noterer jeg hvordan barnets produktion af det målrettede fonem var på mit fonemtjek ark (som du kan hente HER). I de 2 kasser øverst til venstre skriver jeg fonemet og positionen det er vurderet i. I de andre store kasser skriver jeg dags dato.

Fordi jeg bruger prober så meget, kan der godt gå nogle år imellem at jeg fx laver en LogoFoVa med et barn. Skriv til mig, hvis du har nogle spørgsmål om at bruge udtale-prober.

Bitsboard

Jeg har skrevet om Bitsboard flere gange før fx HER (2013) og da der kom en rigtig god opdatering HER . I disse indlæg kan du læse mere om hvad appen kan og hvordan den fungerer.

Tilbage i 2016 forsøgte jeg at samle alle de logopædiske materialer som jeg forestillede mig at alle mulige logopæder da MÅTTE gå igang med at lave (HER), men det kom der ikke vildt meget ud af (tjek selv HER). 

Men Bitsboard kører stadig og jeg bruger stadig appen dagligt til mine prober.
Der er stadig både en gratis version og en betalings/PRO version (og den er steget noget i pris, lige nu ca 306 kr).
Hvis du bare skal lave boards til dig selv som du skal bruge på din egen iPad så er gratis versionen nok.
Ligesom hvis du er en familie/barn som bare skal træne de spil med de boards som din logopæd har lavet til dig, så kan du også sagtens nøjes med gratis versionen.
Men hvis du gerne vil kunne op
Du kan se deres egen sammenligningsliste mellem de 2 versioner HER.

Bitsboards hjemmeside er HER, og de har også flere instruktioner i diverse spil og andet i appen.
Men vær obs på at de altså ikke har den bedste kundeservice - tror de er et meget lille team. 

 Til videoen HER, så skriver du bare :-)

Ingen lus

Der var ingen medlemmer i vores familie der havde lus i 2024!!!

Nogen vil måske ikke se det helt vilde i den sætning, andre vil være helt med på hvorfor den fik 3 udråbstegn.

Jeg har altid været den vildeste lusemagnet (og flåtmagnet, jeg har fået flåter efter gå tur på en skov sti i flyverdragt og overlappende strømper, gamasher og støvler) så jeg tror jeg har haft lus hver år de sidste 20-25 år. Det er der nok flere grundet til:
Jeg har langt hår. Er typen der kaster mig ud i leg og krammer. Arbejder med børn alle mulige forskellige steder. Har 3 børn med meget hår, som er så spredt i alder at de altid har gået i forskellige institutioner. Og så tror jeg seriøst også der er et eller andet med min blodtype eller noget - Så jeg tænker også at jeg kaster et bredt net ud efter de lus 😄

Men i 2024 var der ingen i husstanden der havde lus en eneste gang.
Så det var lige før, at det luseshampoo jeg altid har på lager var ved at blive for gammelt. Og jeg troede lige at det kunne være vi alle sammen bare var vokset fra lus.
Men SÅ fik jeg lus her i Januar 2025. Det var kun mig ikke nogle af pigerne, så det var nok nogle jeg havde med hjem fra arbejde.
De senest par år er DENNE her luseshampoo, den jeg bedst har kunne lide, både pga pris og hvordan man skal bruge den. Og vi har ikke haft lus så ofte at jeg har været gået over til at kæmme os fra fra lus i stedet for at vaske.

Men jeg faldt lige over min gamle kæmmeplan, som du kan læse om i indlægget HER. og nu hvor det lige har været den internationale-store-luse-dag her d. 31 Januar tænkte jeg at jeg ville lægge den ud i min online butik. Du kan læse mere om store-luse-dag her: 2015, 2016, 2017.

Så nu kan du hente kæmmeplanen HER.

Jeg har et indlæg om lus helt generelt HER, hvilket giver en god baggrund for mit indlæg om hvordan du kan kæmme effektivt for lus HER.


 

Medlemskab af ALF

Er du logopæd, så vil jeg klart anbefale at du bliver medlem af Audiologopædisk forening (så kort kan det siges).

Jeg kan faktisk slet ikke forestille mig at der er nogle logopæder i Danmark, der ikke allerede er medlem, men det må foreningens statistik fortælle dem. For de har bedt mig om at lave en lille video hvor jeg fortæller lidt om hvornår og hvorfor jeg er medlem af foreningen. Du finder den blandt andet HER 

Det kunne jeg ikke sige nej til, især ikke da jeg liiiidt endnu jo faktisk er 'Alletiders ALF' år 2024 - se mere HER

Hvis jeg nu skal være 100% ærlig, så har der faktisk lige været 1 mrd hvor jeg ikke var medlem...
Det var fordi de et par gange indenfor de seneste par år har haft skiftet deres medlems- og betalings- og hjemmeside-system, så jeg troede min betaling skete automatisk, men det gjorde den så ikke.

Så hvis du er i tvivl kan lige lige prøve at logge ind på deres hjemmeside og se under dine abonnementer HER

Konkurrence

I anledning af mit 25års jubilæum som medlem af Audiologopædisk forening vil jeg også gerne lave en lille konkurrence. Du deltager ved at skrive en kommentar på videoen, hvor du fortæller: HVEM som er med i videoen ud over mig. Du behøver ikke for- og efternavn - fornavn er nok.

Vinderen får et gratis valgfrit materiale fra min butik HER
Jeg trækker vinderen skærtorsdag.

Så gå ind på videoen og skriv en kommentar.
Når du alligevel er derinde kan du jo også blive subscriber på min YouTube kanal

Andre relevante opslag:
https://www.minkusinemaria.dk/2021/04/fua-lukker.html

STORE til små bogstaver

Jeg har fornylig fundet på noget der gør det meget nemmere for mig at lave materialer med bogstaver til børn - så regn med lidt flere af disse det næste års tid.
Og skriv endelig til mig, hvis der er noget specifikt du mangler!


Jeg starter med nogle simple opgaver jeg kalder fra "STORE til små bogstaver", som kan bruges til børn der er ved at øve sig i at huske hvordan de STORE og små grafemer ser ud til forskellige bogstaver.

Siderne har jeg lavet klar både med sort skrift og med blå (konsonant) / rød (vokal) skrift.
Og der er flere forskellige udgaver i begge farver.

Se mere i videoen HER 

Du finder "STORE til små bogstaver" i min butik lige HER.


2025 kalender

Hvis du ikke allerede har opdaget det, så er kalenderen for 2025 klar (jeg lavede den faktisk i 2023, så jeg for en gang skyld ikke skulle være bagud)

Jeg ved der er mange som er meget glade for kalenderen.

Familiekalenderen HER

Selv bruger jeg faktisk kun udvalgte måneder, hvis jeg skal lave en visuel oversigt der går over flere måneder til det barn. Det kan være for at få en større forståelse af hvor lang tid der er til de skal flytte eller hvilke perioder der skal laves hjemmeopgaver. Og til mine egne børn kan der være en count down til en ferie eller oversigt over sommerferien - det laver i altid i børnekalender modellen.

Børnekalenderen HER


Begge står til pay-what-you-want pris, så du taster bare selv ind det du kan give lige nu :-)

Håber du får et godt 2025!


Smagstest

Så du blogindlægget om at lege med store børn - læs det HER eller se videoudgaven HER (kommer snart).

En af de ting vi har leget med hjemme hos os er smagstest.

 

Det startede med at Franka så alle Robinsamses gamle blindsmagningstestvideoer (er det ét ord?), langsomt begyndte Cleo også at se med og så begyndte jeg også at se med. Og så gik vi videre ud på det store internet og så alle mulige andre smagstest.

Ofte kom vi til at snakke om, hvorfor tester de ikke X eller de mangler at sammenligne med Y.
Og til sidst besluttede vi at vi da også ville prøve at lave smagstest... Men kun med lækre ting 😄

Så det har vi de seneste par måneder gjort. Hvis du abonnerer på min YouTube (så tak! det hjælper mig meget at få subscribers så jeg forhåbentlig kan slippe for at YouTube lægger reklamer på mine videoer), så har du måske også set nogle af dem.

Videoerne laver vi altid om søndagen og lægger dem også altid ud på søndage.
Og derfor hedder serien "Søndag smager vi...." hele playlisten finder du HER

Vi har det altid ret sjovt med at optage dem og det tror jeg godt man kan fornemme når man ser dem.
Det er også virkelig ofte at det vi synes smager bedst er noget der overrasker os. Og faktisk det det langsomt ændret lidt i det vi køber ind.

Smagstestene komme til at fortsætte et stykke tid endnu, og du er meget velkommen til at se med!

Herunder er fx den hvor vi smager æblejuice

h-ord materiale

 Jeg har i lang tid haft et materiale liggende som jeg ikke har fået lagt ud til jer af 3 årsager:

  1. Jeg ville gerne lige finde på liiiiidt flere ord og det er bare ikke altid det er nemt at finde på gode ord til materialer (PS: hvis du finder på flere gode ord til materialet så send mig dem endelig!)
  2. Det tager mig et stykke tid at møde nok børn hvor et materiale måske er relevant, så jeg kan prøve det ordenligt af og langsomt finde ud af præcis hvordan det skal være, hvordan man bruger det bedst, hvad der kan gå galt, hvilke børn det fungerer godt til og hvilke det ikke gør (se videoen om hvordan jeg laver materialer her: kommer snart)
  3. Jeg har ofte nemt ved at finde tid til at finde på, lave og afprøve materialer - fordi det simpelthen bare er så sjov. Men det kniber ofte med at finde tid til at formulere hvordan, hvorfor og til hvem et materiale skal bruges. Nogle gange lægger jeg bare materialer ud uden instruktioner - fordi jeg tænker det er bedre end slet ikke at gøre det. Men jeg ved bare at det både kan være irriterende for jer som gerne vil bruge materialerne og resultere i at mine materialer ender med at blive brugt forkert.

Men nu synes jeg endelig at jeg har nok ord, hvilket hænger sammen med at jeg efterhånden har brugt det til en del børn (og mine kollegaer også har) OG så har jeg lige set at den skønne Rebecca, som er den australske logopæd fra Adventures in speech pathology, har lavet en super fin videogennemgang af hvordan hun bruger hendes version af samme materiale/koncept. Hvilket jo er win win! For på den måde får I en super fin forklaring og jeg slipper for at lave den 😄 (Rebecca, if you ever read this; I owe you one, let me know which video instruction you do not want to make, and I will do that one for you).


Materialet er .... h-ord!

Du kan nemlig bruge ord der starter med /h/, til at hjælpe børn der har svært ved at komme fra en konsonant over i en vokal. Det er typisk børn med fonologiske processer som stopping af frikativer (ex /s/>/b/), men også nogle gange de-aspirering (ex /t/>/d/), som har svært ved at gå fra en ustemt konsonant til en stemt vokal. 

Der er også børn hvor deres vanskelighed virker mere phonotaktisk, at de har svært ved at acceptere en ustemt lyd før en vokal og få lavet sig en phonotaktisk regel der siger at der skal altid være en stemt konsonant før en vokal (ex /s/>/sd/). Dem er h-ordene også gode til.

/h/'et fungerer nærmest som en lille rampe fra det ustemte til det stemte, ved at man først øver h-ordene og så blender en konsonant på i starten. Det er ikke alle børn det virker med (som det jo nok er med alt), men metoden har altså overrasket mig nogle gange.
Første gang jeg læste om metoden, var for mange på siden på Caroline Bowens meget omfattende hjemmeside, hvor den bedste forklaring nok er HER.

Mine danske materialer finde du HER i min butik.

Både som individuelle fonemer og alle versionerne sammen i et "voksende sampak", hvor du også vil få adgang til de h-ord jeg laver i fremtiden.

Lige nu har jeg lavet ord klar til /s/, /f/ og /t/, det er dem jeg indtilvidere har brugt mest selv.
Men jeg har /ɕ/, /k/ og /p/ på tegnebrættet (skriv til mig hvis det er noget du lige står og mangler, eller har gode ord til dem, så kan det være de blir lidt hurtigere færdige ;-)), når det engang lykkes vil de blive tilføjet til den voksende sampak HER, så du ikke skal betale yderligere for også at få dem.

Og den fine gratis video instruktion fra Adventures in speech finder du HER.
Der er nogle ting som jeg gør lidt anderledes end Rebecca (så måske laver jeg en kort video på et tidspunkt), men der er intet af det hun siger som jeg ikke er enig i :)

God fornøjelse

 

Ramasjang mylderbillede, og alle mulige ord der alle tæller

Som en lille bitte del af "Alle ord tæller" er der lavet et mylder-billede i Ramasjang tegnestil og med masser af karakterer kendt fra Ramasjang, som du kan downloade gratis HER.


Mylder billeder

Mylder-billeder er billeder, som regel tegninger, hvor der sker rigtig meget og ofte har mange mennesker (eller dyr eller andre), der laver en masse forskellige ting. De mest kendte er nok Flunke bøgerne eller Find Holger serierne. Og jeg har tidligere skrevet om dem som Sean Parks har lagt ud i indlægget HER.

Det smarte ved mylder-billeder er at der er masser at tale om, derfor kan de være gode til at sætte gang i samtale når man skal indsamle spontantale eller bare lave en aktivitet der vænner et barn til at være rettet med en bog som et sjovt fælles tredje.

Og så er de fantastiske til at elicitere verber/udsagnsord og pronominer, hvilket kan bruges både i implicit og eksplicitte indsatser. Se video HER, hvor jeg modellerer med et barn.

Hvis man gerne vil have narrativer i spil skal man gå videre til andre bøger eller videoer, men for at få motivationsbolden til at rulle kan mylder-billeder være en god ide.

Ramasjang mylder-billede, er ikke det allermest travle af slagsen, hvilket faktisk er meget fint, da fx Flunke-bøger ofte har så meget aktion at det er umuligt for børn at sige noget inden de får en ny ide til noget andet de vil fortælle om eller gøre opmærksom på.

Alle ord tæller

Alle ord tæller er DR's samarbejde med Trygfonden, Bibliotekerne, CFU, ENACT:LAB, AAlborg Uni, SDU (jeg må indrømme, at jeg tænker det lyder som overraskende mange mennesker) forsøg på at få børn til at læse mere ved at gøre "ord" interessante, er der lagt nogle gratis ting og sager ud.

Projektet havde en stand til Lærfesten i foråret (se video af min udflugt til Lærfest23 HER), hvor det virkede lidt for nyt til at man rigtig kunne få noget information om prjektet. Men projektet har super fin grafik og visuel identitet og jeg fik nogle super fine små klistermærker med ALLE ORD TÆLLER. Jeg har sat et på min PC og det har ledt til mange samtaler, så titlen er også rigtig god.

Hjemmesiden for projektet er HER, men igen måske det fordi der er lidt for mange kokke, lidt meget snak om at der arbejdes sammen på noget. Jeg ender i al faldt lidt med at køre i ring i mellem forskellige små tips, lege, artikler, henvisninger og pressemeddelelser.
Der er underside til dagtilbud, skoler og forældre.

Udover mylder-billedet synes jeg DENNE her plakat er ganske sød.


Og aktiviteten HER for mellemtrin, med at gætte hvad gamle ord (ord fra 90erne fx :-D) betyder er også sjov.
Og så har der tilsyneladende også været en stand på året Cirkus Summarum plads, som også lød god, men jeg var (for første gang i mange år) ikke til cirkus summarum i år (#storebørn), så jeg så ikke hvordan det fungerede i praksis.
Trygs børnecenter ved AAlborg universitet har også lavet en SMS service til forældre, hvor man kan melde sig til og få et råd om børns sprog hver dag, men jeg har ikke prøvet dette, så jeg ved ikke om det er en sætning eller små videoer som i Sprogklars video-sms koncept.

Leg med store børn

Hvad leger man med store børn?
Det er vigtigt at lave noget sammen med ens teen- og tweens-børn.
Men jeg ved at mange synes det kan være lidt svært at finde frem til hvordan og hvad de kan lege med deres store børn.

Store børn vil også gerne lege, også gerne med deres voksne, også selvom de måske ikke selv foreslår det og måske endda siger pænt nej tak hvis man spørger. Og hvor ved jeg så det fra?
Det ved jeg fordi at jeg ved voksne også gerne vil leges med.
På samme måde som de store børn er vi tit bare trætte, synes der er noget vigtigere vi burde lave eller noget nemmere vi hellere vil lave. Men når vi først komme i gang er det jo tydeligt for de fleste at livet handler om at være sammen og ha det sjovt. OG at når vi leger sammen så lærer vi sammen noget om hinanden og om verden.

Leg ser bare lidt anderledes ud end det gjorde da børnene var 3 år og ville bygge tårne, 5 år og ville lege med bamser eller 7 år og ville lege med LEGO.
Men jeg tror personligt at det er essentielt at holde fast i legen så længe som muligt og helst også når man bliver voksen. Fordi leg er nysgerrighed, frihed, flow og liv.
Der er intet som er gratis, men leg er godt nok det som kommer aller tættest på!

Her er de 3 måde jeg synes det er nemmest at komme ind i leg med store børn eller andre voksne:

  1. Grovmotorisk leg
    Derfor er jeg for evig fan af legepladser, trampolin-parker, kasteredskaber og selv boldspil (selvom jeg er helt umådelig dårlig til det). På instagram under hashtagget #gætenlegeplads kan du få lidt inspiration til steder. Og i indlægget HER kan du se de legepladser vi var på for efterhånden 10 år siden 😄
    Her på billede er vi på Konditaget, hvor der er legeredskaber for børn og legeredskaber for voksne (de kalder dem bare træningsredskaber, fordi det virker mere seriøst og vigtigt).
  2. Spil
    Alle slags brætspil fungerer for mig. Jeg er ikke fan af dem hvor der er alt for mange regler eller som tager meget lang tid at spille (hænger ofte sammen), fordi så bliver jeg utålmodig, der er for langt hen til legen. Skiftes til at vælge et spil, så al tiden ikke går med at blive enige (/uenige) om hvad i skal spille og lån et spil af naboen, så alle er nybegyndere.
    Vores brætspilskab og Franka der spiller skak i fritidsklubben.

  3. Konkurrence
    Alle ved det fungerer for små børn ("hvem kan først få sine sko på?"), men det fungerer også fortræffeligt for voksne (tænk på hvor populære bonusordninger, hæderspriser og olympiader er).
    Det er nærmest lige gyldigt hvad for det er konkurrencen der er indholdet. Hvem kan finde flest X på Y tid? Hvem kan bygge størst? Lav X og stem og det bedste? Lave en quiz? Mærk eller smag på ting og gæt hvad det er? Se hvor mange gange i kan gribe X på Y måde? Balancer X? Hvem kan lave flest X? Fortsæt selv. Og hav evt et scorekort som gælder et helt år på tværs af konkurrencer som i skiftes til at finde på. På samme måde som der er nogle mennesker der har et spil 500 som kører over et årti.

  4. Kreer noget
    Igen kan det være hvad som helst. Byg noget i mangler, mal/tegn/modeller noget kunstnerisk, bag en kage. Se fx det krearum mig og Cleo brugte lang tid i Kolding HER (kommer snart)

  5. Afprøv, undersøg, find noget, tag på opdagelse
    Lav en skattejagt rundt i nærmiljøet hvor i skal finde ting i en bestemt farve, tage billeder af flest forskellige håndtag eller geocaching. Tag hen og se noget i ikke har set før, gå ned af den vej i er kørt forbi 1000 gange og gå ind af den mystiske port ved siden af skomageren.
    'Sten-saks-papir tur' hvor I hoppe op på cyklen eller ind i bilen og kører lige ud indtil i kommer til et sted hvor i kan dreje. Her laver i sten-saks-papir og som vinder bestemmer hvilken retning i kører - eller endnu mere tilfældigt den side som den der vinder sidder i er den retning i drejer. Jeg lover man kan kommer nogle virkelig åndssvage steder hen på den måde, men så lige pludselig en sjælden gang et virkeligt fantastisk sted hen. Man kan også lave det som 'Højre-venstre tur' hvor man på skift drejer til højre og så venstre og se hvor det leder en hen.

    Her er vi i familie kemi klub med videnskabsklubben, hvor man går på opdagelse sammen som familie guidet af unge STEM mentorer.

Det vigtige og det som gør noget til en leg er at man ikke gemmer sig i nej-land med det samme, men tager en mere "ja, og.. " tilgang.

Se videoen herunder som er fra dengang mine børn var små og alle sammen gerne ville lege med mig hele tiden

Tissehunden og slanger ud af munden

For nylig fik jeg en henvendelse fra en logopæd om jeg havde noget materiale på lager som kunne bruges i forbindelse med intervention for læsp.

JA... Nej... Eller... joov... eller... jeg er ikke helt sikker men jeg har nok noget skal lige kigge.
Og så dryppede det ellers frem i min hukommelse og fra min Dropbox resten af den dag.

Så jeg tænkte at der måske også er andre der kunne bruge lidt materialer i den retning.
Derfor har jeg lagt følgende ud i min butik - God fornøjelse

Tissehunden

Tissehunden er faktisk et af de allerførste materialer jeg lavede for efterhånden over et årti siden.
Der er ikke så meget i det, det er mere eller mindre bare et billede af en hund der tisser, som holder børnene underholdt nok til at lytte til hvad man forklarer. For at finde det alveolære artikulationssted siger man hundens "tisselyd" = /t/ mens man prikker på hunden og så trækker man /t/ lyden ude, så den bliver til et /s/.

Materialet har jeg i et par forskellige udgaver.


Se en instruktion jeg engang lavede til en familie i videoen HER
Dengang var tissehunden bare en hvalp, det er derfor den ser anderledes ud.

Du henter tissehunden gratis HER

Særlige s-lydsymboler

Du kender sikkert/måske/nok mine konsonant lydsymboler som du kan hente gratis HER og bruge i dine egne materialer, eller købe mine færdiglavede materialer med (fx HER eller HER).

Men jeg har faktisk også lavet nogle særlige udgaver af s-lydsymbolet med den søde slange, som kan hjælpe dig når du skal tale med et barn om hvor en lyds luftstrøm skal komme ud og ikke komme ud i forbindelse med artikulationstræning.

Der er et 'front-view' hvor slangen kommer ud hhv nasalt, lateralt og oralt i midten. 

Samt 'side-view' hvor lyden/slangen stoppes af tungen mod ganen eller har fri passage og hvor tungen/slangen stikker ud i mellem tænderne eller er bag tænderne.

Alt sammen for at give lidt visuel støtte til snak og træning.

Du kan hente alle de særlige lydsymboler HER til den symbolske pris (😉) af 22 kr

Der er også en sort/hvid slange, som jeg plejer at bruge til at printe lidt større og farver sammen med barnet, som pause aktivitet, reinforcer eller for at tælle produktioner.

Klip dit eget hår nemt

Jeg har efterhånden klippet mit eget hår en del gange, så tænkte det måske ville være en ide at lave en video med den opdaterede metode jeg efterhånden bruger. Den finder du HER

For nogle år siden lavede jeg et indlæg med en meget hurtig video (HER) og det er der rigtig mange der har set. Det var den gang at 'timelaps' var en ny funktion i apple produkter :D det føles på en eller anden måde som meget længe siden hva!

Siden da er jeg både blevet meget bedre til at klippe hår og lave videoer!
Så jeg vil stærkt anbefalet at du ser den nye video instruktion i hvordan jeg klipper mit eget hår.

I videoen forklarer jeg både hvordan og hvorfor jeg klipper selv og som jeg gør. Og du ser hvordan det ser ud mens jeg klipper, så videoen varer 19 min alt i alt. Tilgengæld gør det dig klart klogere og mere klar til at klippe selv.

Hvis du bare vil se hurtigt hvordan jeg gør, har jeg også lavet en ned-klippet og up-speedet udgave, hvor jeg ikke forklarer noget bare demonstrerer - lige HER.

Det er ikke altid jeg klipper mit eget hår. Når jeg gerne vil have større ændringer eller ha lidt inspiration blir jeg klippet hos min frisør (har haft den samme i snart 20 år!). Men jeg er altså også bare ret glad for at prøve ting selv, så jeg er klart ikke hendes mest indbringende kunde, for der går typisk et par år mellem vi ses.

Glæder mig til at høre hvordan det går for jer!

Logopædiske oplæg 2024 forår/sommer

I forår/sommer 2024 holder jeg nogle oplæg for logopæder (andre mennesker er også velkomne, men alle oplæggene er målrettet børnelogopæder i udgangspunktet).

Sidste år holdt jeg kun ét enkelt åbent oplæg, men nu er jeg lykkedes med at skruet lidt ned for private klienter, så nu prøver jeg at kommer lidt igen... Kommer du?

Jeg laver en blanding af fysisk og online/webinarer, da jeg synes begge dele har hver deres fordele.
I min egen hverdag passer webinarer ofte bedst ind, men der er bare nogle af oplægs-emnerne som jeg synes giver rigtig god mening at være tilstede fysisk omkring, så vi kan røre og opleve mere sammen.
Derudover vil der være mere luft og tid til spørgsmål/afstikkere ved de fysiske oplæg, både fordi der varer længere og vi er færre mennesker.

Og så prøver jeg virkelig at komme lidt rundt i landet. Så husk at melde dig til, hvis det er noget du sætter pris på.

Du laver din tilmelding HER - sidste tilmelding er lige nu 19/4!
OBS det er stadigt muligt at tilmelde sig "Privat praktiserende børnelogopæd i Danmark"


Tilmeldingen åbner i dag og er først til mølle.
Der er et begrænset antal pladser på alle oplæggene.
Og sidste tilmeldingsfrist er fredag d.19/4!!! OBS det er stadigt muligt at tilmelde sig "Privat praktiserende børnelogopæd i Danmark"

Hvis du gerne vil vide lidt mere om indholdet i hvert oplæg, så klik på linksne herunder og kom til videoen HER:

  • Miniature objekter - i fonologiske og semantiske aktiviteter (HER)
  • NarrativeSymboler - den visuelle støtte du ikke vidste du manglede (HER)
  • 1001 måder at bruge tegning i børnelogopædiske praksis (HER)
  • Privat praktiserende børnelogopæd i Danmark  (HER)

Du laver din tilmelding HER

Alle oplæggene koster det samme. Nemlig 480 kr eksl. moms (600 kr inkl).
Der kan betales med EAN, mobilpay eller bankoverførsel (noter hvordan du vil betale i din tilmelding).

Jeg kan selv godt lide at være på kurser og se oplæg sammen med én eller flere kollegaer.
Så er kan man hjælpe hinanden med at huske og man har nogen at diskutere med bagefter.
I er meget velkomne til at sidde sammen, men bare husk at der skal købes en plads alle.

Det giver sig selv ved de fysiske oplæg, der har jeg aldrig oplevet at nogen lige tager en ven med gratis :) Men på webinarerne er det vigtigt at I husker at købe en plads til alle dem der ser med, ellers bliver det svært for mig at få det til at løbe rundt med oplæg på sigt. Og hvis der pludselig er flere med til et webinar end man havde troet, så kan man også efterfølgende gå ind på tilmeldingen og betale for pladsen HER.
Af samme årsag har jeg også lavet en 'Lille gruppe-pris', som I kan bruge med rabat, hvis I ved at I kommer til at sidde nogle stykker fra det samme PPR sammen, men ikke præcis hvor mange. Den lille gruppe billet gælder for op til 5 deltagere fra samme og koster 1880 kr eksl. moms (2350 kr inkl moms). Og hvis der så kommer flere end i regner med kan I gå ind og betale for pladserne enkeltvis.

Hvis I er en større gruppe der vil deltage, så får I måske mere for pengene ved at jeg kommer til jer (fysisk eller online) og holder oplægget kun for jer. Hvor der på den måde er tid til spørgsmål og til at være mere specifik på jeres situation. Send mig en mail.

Jeg glæder mig til vi ses.

Skriv til mig hvis du har nogle spørgsmål :