10. september 2012

En baby der kravler og nye MakeDice muligheder!

Dette indlæg er den slags indlæg jeg gerne vil lave lidt flere af... Et lille hurtigt et, lige når jeg finder på det. Derfor vil jeg i resten af september måned holde turbo måned! og poste et nyt indlæg på bloggen hver dag - for at få ryddet lidt ud i det blogindlæg jeg har liggende som færdige, halvfærdige og kvartfærdige kladder, så der bliver bedre plads til indlæg som det der følger her....

Der er kommet en opdatering af appen MakeDice, som jeg omtaler i indlægget her og som man har kunne vinde i en give away her på bloggen.


Med 2.4 versionen kan man nu ud, over tekst, også sætte billeder på terningens sider.
Dette er en super opdatering, da man nu også kan bruge appen til børn der ikke kan læse eller forstå bogstaver som symboler samt som selektor af mere komplicerede ord, koncepter eller sammensætninger ved at bruge billederne som symboler for noget større (fx. "nu skal vi synge Mariehønen eviglad" eller "vælg 3 ting der forekommer om sommeren").
Gratis versionen af MakeDice er stadig kun 1.1 og har derfor ikke mulighed for at bruge billeder.

Og så sidder man her på barsel og pludselig kan ens baby kravle rundt!?


Hun har møvet sig rundt ved at hive i armene et stykke tid sådan her, men nu ser det altså ud til at hun har regnet ud hvordan man kravler :-)